Drømme-kasse og rødt kort: Inter var tæt på overraskelsen
Inter var tæt på at gøre det umulige, da de tirsdag aften skulle forsøge at avancere i Champions League ude mod Liverpool.
Liverpool vandt den første kamp mod Inter med 0-2 i Italien. Derfor havde de fleste nok regnet med, at det hele var mere eller mindre afgjort på forhånd, da de to mandskaber tirsdag aften spillede returopgøret på Anfield.
Inter havde dog ikke tænkt sig at lade chancen for videre avancement glippe så let. Trods hjemmebanefordelen til Liverpool, spillede Inter i store perioder lige op med den engelske traditionsklub. Det var dog ikke nok, og selvom Inter vandt kampen med 0-1, er Liverpool videre med en samlet 2-1 sejr.
Video: Lewandowski går amok – hattrick på 11 minutterFørste halvleg bød på chancer for begge mandskaber, og kampens intensitet fejlede intet. Målene kom dog aldrig, og efter en underholdene halvleg var stillingen fortsat 0-0 ved pausen.
Både Liverpool og Inter fortsatte med at presse på i anden halvleg, og kort tid efter en stor afbrænder fra Inters Lautaro Martinez fik han i dén grad taget revanche.
Efter 62 minutter fik han plads tæt på Liverpools felt, og med en halv vrist/halv yderside sendte han kuglen helt op i krogen i det lange hjørne. Alisson Becker kastede sig heroisk efter bolden, men måtte i sidste ende se sig chanceløs. 0-1 til Inter på et drømmemål af Lautaro Martinez.
Bedst som jagten på det udlignende mål i den samlede stilling var skudt i gang for Inter, blev Alexis Sanches udvist efter sit andet gule kort.
Det slog pusten ud af Inter, og Liverpool satte sig efterfølgende tungt på kampen. Mohammed Salah havde blandt andet en afslutning på stolpen, hvilket var hans anden af den slags i kampen.
Liverpool fortsatte med at sidde på spillet helt til det sidste, og Inter stillede sig helt tilbage på banen, hvor de åbenlyst håbede på et omstillingmål.
Hverken Liverpool eller Inter formåede dog at få netmaskerne til at blafre, trods store chancer til Liverpool, og kampen endte dermed med en 0-1 sejr til de italienske gæster.
Sejren til Inter til trods betyder resultatet, at Liverpool er videre til kvartfinalerne i Champions League efter en samlet sejr på 2-1.