LaLiga

Barca-præsident: Xavi har ændret mentaliteten på holdet

FC Barcelona-præsidenten Joan Laporta sætter ord på det Xavis betydning for FC Barcelona, hvor især en ændring af mentaliteten på holdet bliver fremhævet.

Barca.præsidenten Joan Laporta roser Xavi for sit arbejde som cheftræner i FC Barcelona.
Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix

FC Barcelonas præsident, Joan Laporta, har i et interview med FC Barcelonas egen hjemmeside sat ord på Xavis betydning for klubben.

Her er der kun ros til overs for det hjemvendte Barca-ikon.

– Xavi har virkelig grebet den mulighed, som klubben har givet ham. Jeg er sikker på, at han kommer til at bringe os glæde i mange år fremover, siger Laporta.

Her peger han især på en ændring af mentaliteten i klubben, som en af Xavis største præstationer i Barca.

– Xavi har ændret holdets mentalitet. Vi kan se, at der en fremtid, og i nutiden kan han så give os en masse glæde og underholdning i Europa League – og vel egentlig også i La Liga. Det ser svært ud, men vi kæmper.

– Vi er ved at bygge en ny æra, som jeg håber bliver storslået. Vi gør det med egne unge spillere, som allerede er nået langt, men som har en endnu bedre fremtid foran sig. Det er ambitionen, at vi skal have en gruppe som spiller godt og vinder trofæer.

Xavi til Braithwaite: Det fortjente du ikke

Xavi blev offentliggjort som ny cheftræner i FC Barcelona i starten af november 2021. Siden har han arbejdet på at vende den synkende skude, og FC Barcelona befinder sig nu i den bedste stime af resultater i lang tid. Her er det blevet til fire sejre i de seneste fire kampe, og Barca er ubesejret i de seneste otte kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P