3F Superligaen

Video: Brøndby-bænken i ekstase – Niels Frederiksen er helt rolig

Der var selvsagt stor glæde og jubel på Brøndbys bænk, da Mathias Kvistgaarden søndag scorede og sikrede Brøndby en 0-1-sejr over Silkeborg. Men mens kollegaerne brød ud i stor jubel, tog cheftræner Niels Frederiksen det fuldstændig roligt.

Niels Frederiksen Brøndby Bænk Silkeborg Superliga
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Der var euforisk stemning på Brøndby-bænken, da Mathias Kvistgaarden søndag sørgede for tre point til et ellers hårdt presset Brøndby-mandskab.

Hjemmeholdet fra Silkeborg havde i store dele af kampen været det bedste hold, men det gjorde næppe forløsningen mindre, da den unge Brøndby-angriber med fire minutter tilbage af kampen scorede kampens enlige mål.

Specielt Frederik Birk, som er chefanalytiker hos Brøndby, og målmandstræner Casper Ankergren var helt oppe at flyve over scoringen, men også assistenttræner Martin Retov samt Simon Hedlund og Thomas Mikkelsen tog del i fejringen, som Brøndby har lagt en video ud af på Twitter.

I stærk kontrast til sine kollegaer rejste cheftræner Niels Frederiksen sig ganske stille og roligt op fra sit sæde, og uden at ændre på sine korslagte arme stod han helt stille og rolig og iagttog jublen i baggrunden.

Silkeborg ville mest – men Brøndby slog flik flak og tog pointene

Sejren var Brøndbys niende i træk i Superligaen, og den gentagelse af sidste sæsons mesterskab, der tidligere på sæsonen så nærmest umulig ud, begynder pludselig at være en helt reel mulighed.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P