UEFA har talt: Ingen udskiftning til FCK
F.C. København registrerede forud for de to kommende kampe mod PSV i Conference League tre nye spillere til sin europæiske trup, men da Khouma Babacar bar rundt på en gammel karantæne, kan han ikke spille de to kampe, og københavnerne får ikke lov at erstatte ham med en anden.
F.C. København får ikke mulighed for at benytte Khouma Babacar, når de på torsdag skal møde PSV i Conference Leagues ottendedelsfinale, har UEFA meddelt klubben.
Den meddelelse kan de næppe være utilfredse med i hovedstadsklubben, for Babacar har nemlig to dages karantæne i UEFA-regi fra en udvisning helt tilbage fra 2020.
Desværre for F.C. København har UEFA også meddelt dem, at de ikke kan få lov at foretage en ændring i deres europæiske trup, så de kan udskifte Babacar med en anden spiller, hvilket københavnerne ellers havde håbet.
– Det er en ærgerlig situation forud for et par vigtige kampe. Vi har ikke oplevet en lignende situation, men fremover sørger vi for at undersøge alle registreringer en ekstra gang. I sidste ende er det jo vores ansvar, lyder det fra sportschef Peter Christiansen.
Normalvis figurerer karantæner i transfersystemet TMS, men da det hverken det tyrkiske eller italienske fodboldforbund, som Babacar var tilknyttet i 2020, har anført karantænen, kunne F.C. København ikke lige umiddelbart se karantænen.
Ifølge den københavnske klub har UEFA da også anerkendt, at der blev handlet i god tro, men det ændrer ingenting.
FCK fravalgte fire andre spillere: Har registreret karantæneramt spillerF.C. København havde denne vinter mulighed for at tilføje tre spillere til deres europæiske trup, og her valgt københavnerne foruden Babacar Denis Vavro og Roony Bardaghji.
F.C. København sagde denne vinter farvel til angriberne Jonas Wind, Rasmus Højlund og Kamil Wilczek. Ind kom i stedet angriberne Mamoudou Karamoko, Nicolai Jørgensen og Khouma Babacar samt kantspillerne Paul Mukairu og Akinkunmi Amoo.
Da ingen af de øvrige nyindkøb er registreret til at spille i Europa, står F.C. København uden egentlig angribere til kampen mod hollandske PSV. Bedste muligheder til den forreste position er defor formentlig William Bøving eller Roony Bardaghji – alternativt er også Luther Sing registreret, men han har ikke været i aktion siden oktober.