Dansk Fodbold

Hjulmand udelukker ikke Eriksen-comeback allerede i marts

Det danske A-landshold skal sidst i marts møde henholdsvis Holland og Serbien i to venskabskampe, og landstræner Kasper Hjulmand vil ikke udelukke, at Christian Eriksen kan få comeback i den rød-hvide trikot i de kampe.

Christian Eriksen Kasper Hjulmand dansk landshold
Foto: Chris Radburn/Reuters/Ritzau Scanpix

Han spillede alle 90 minutter i weekenden, og weekenden forinden fik han en god halv time på banen.

Christian Eriksen er ved at være tilbage i fulde omdrejninger, hvis man skal se på weekendens kamp, hvor han i 90 minutter var med til at besejre Norwich i Premier League. Dermed er han også i spil til de to venskabskampe, som det danske A-landshold skal spille den 26. marts mod Holland og den 29. marts mod Serbien.

Det fortælle landstræner Kasper Hjulmand til Discovery+ forud for weekendens kamp i Premier League.

– Det var godt at se ham tilbage, og hvor afklaret han er, og at han ikke helt har glemt at spille fodbold, så det ser rigtig fornuftigt ud. Om det skal være nu eller til sommer, det må vi se på over de næste uger, siger Kasper Hjulmand til Discovery+.

Eriksen med første start for Brentford: Bryder dårlig Brentford-stime

– Jeg er godt klar over, hvor interessant det er, men udtagelsen kommer helt sikkert til at gå ud på; Er han den bedste på positionen, og hvor langt er han selv, hvordan kan de ti dage bruges bedst for Christian. Jeg synes det er tidligt endnu, han har spillet 30 minutter, og vi mangler lige at få de næste par uger med for at vi kan se det, lyder det fra Hjulmand.

Kasper Hjulmand fik lørdag set en spiller, der foruden at spille samtlige minutter, var med til at skaffe oprykkerne den første sejr siden 2. januar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P