
Officielt: Barca henter ombejlet stortalent
FC Barcelona har nu bekræftet, at man har hentet et ombejlet talent, der også var jagtet af Real Madrid og Chelsea.

FC Barcelona bekræfter, at man har hentet Pablo Torre. Foto: fcbarcelona.com
Det 18-årige midtbanetalent Pablo Torre er ny mand i FC Barcelona. Her har catalanerne nemlig været på rov i Racing de Santander, hvor Pablo Torre får lov til at afslutte sæsonen.
Herefter tilslutter han sig FC Barcelona til sommer, hvor han i første omgang er tiltænkt en rolle på klubbens B-hold.
Pablo Torre var også jagtet af klubber som Real Madrid og Chelsea, men det var altså FC Barcelona der trak det længste strå.

Her har catalanerne betalt 5 millioner euro i første omgang, men en række klausuler kan få prisen op på 20 millioner euro.