
Medie: West Ham vil på rov hos London-rivaler
West Ham vil til sommer angiveligt handle ind i Chelsea, der har en yderst talentfuld angriber i folden.

Armando Broja nyder stor succes i Southampton, hvilket West Ham har bemærket. Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie
Armando Broja har i denne sæson fået sit helt store gennembrud i Premier League, hvor han bomber mål ind for Southampton, der har lejet angriberen i Chelsea.
Det er blevet bemærket rundt omkring, hvor rygterne så småt begynder at tage til. Nu er West Ham den seneste klub, der melder sig interesseret i den Chelsea-ejede angriber.
Her er man ifølge Sport nemlig villige til at betale London-rivalerne omkring 200 millioner kroner for en handel.

I denne sæson har den 20-årige angriber scoret ni mål for Southampton.