LaLiga

Medie: Barca forlænger med veteran

FC Barcelona skulle være så tilfredse med Dani Alves' præstationer siden hans hjemkomst til klubben, at de har planer om at forlænge hans kontrakt, så den løber frem til sommeren 2023.

FC Barcelona skulle være så tilfreds med deres forsvarsspiller Dani Alves, at de nu vil forlænge brasilianerens kontrakt.
Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Dani Alves vendte tilbage i november måned hjem til FC Barcelona efter knap fem og et halvt år væk fra klubben. Selvom den brasilianske højreback har rundet 38 år, så er han ikke faldet igennem i catalanernes kampe.

Barcelona skulle derfor være så tilfredse med deres veterans præstationer i “blaugranatrøjen,” at de har planer om at forlænge med Alves efter kun seks kampe i klubben. Det skriver spanske Marca.

Spansk avis: Hotte Haaland har afholdt møde med FC Barcelona

Dani Alves blev udstyret med en kontrakt på et halvt år, der dermed ville gælde for resten af sæsonen. I den kontrakt indsatte Barcelona også en option på at kunne forlænge med brasilianeren med et år yderligere, hvis han ville levere godt i klubben. Det skulle netop være den option, som catalanerne nu er klar til at indløse kort inde i Alves’ ophold.

Dani Alves, der fylder 39 år til maj, har i sine seks kampe for FC Barcelona i denne sæson scoret et mål og lavet tre assist. I brasilianerens første ophold i klubben nåede den 38-årige højreback at spille 391 kampe, hvori han scorede 21 mål og lavede 101 assist.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P