AaB-chef overrasker: SIF er dark horse til mesterskabet
AaB fik i sidste weekend ørerne i Silkeborg-maskinen, da nordjyderne led et smerteligt 1-4-nederlag til oprykkerne, men Silkeborg er ifølge AaB’s sportschef dark horse til at løbe med guldet i Superligaen.
F.C. København har lagt sig i førertrøjen i forhold til at snuppe guldet i denne sæsons Superliga, men andre hold byder sig til.
Brøndby har indhentet et enormt pointmæssigt efterslæb, mens FC Midtjylland heller ikke kan fjernes fra ligningen på den øjeblikkelige andenplads, men måske er der også et par andre hold, der fortsat har muligheden.
Silkkeborg og AaB ligger side om side med 31 point på ligaens fjerde- og femteplads, og spørger man AaB’s sportschef, norske Inge André Olsen, så er det ikke helt utænkeligt, at silkeborgenserne gentager mesterskabsbedriften fra sæsonen 93-94.
– Hvis du ser på de to første runder her i foråret, vil jeg jo sige, at Silkeborg er en dark horse i mesterskabskampen. De spiller fremragende fodbold og har et hold, som har været stærkt både kollektivt og individuelt, siger sportschef i AaB Inge André Olsen til bold.dk.
Silkeborg har lagt fra land i forårssæsonen med storsejre over henholdsvis Vejle og AaB, og Kent Nielsens tropper har stort set, men endnu ikke matematisk, sikret sig en plads i top-seks.
Brøndby-træner: Vi er et stykke efterLige nu har både Silkeborg og AaB otte point op til F.C. København på ligaens førsteplads.