
Officielt: Leeds ansætter ny manager
Amerikanske Jesse Marsch skal fremover stå i spidsen for Leeds United, oplyser klubben mandag aften.

Jesse Marsch er ny mand i spidsen for Leeds United. Foto: leedsunited.com
Leeds United har fået ny manager på plads, efter klubben søndag valgte at fyre Marcelo Bielsa.
Jesse Marsch er den nye mand i spidsen, der skal forsøge at få klubben til at overleve i Premier League i denne sæson. Han har fået en kontrakt til sommeren 2025.
Amerikaneren har senest været i RB Leipzig, der dog tidligere på sæsonen valgte at fyre ham grundet en række dårlige resultater.

Nu skal han dog på overlevelsesmission med Leeds United i Premier League, hvor klubben i skrivende stund er placeret på 16. pladsen – sølle to point fra nedrykningsstregen.