Medie: OB har fyret assistenttræner
Superligaklubben OB har ifølge Fyns Amts Avis opsagt assistenttræner Peter Feher, der kun har været i klubben siden sommeren 2021.
Han har været fraværende til træning og han var heller ikke at se, da OB søndag mødte FC Midtjylland.
OB’s assistenttræner Peter Feher er ifølge Fyns Amts Avis færdig i den odenseankse Ådal, hvor han kom til i sommer.
Selv er hovedpersonen meget fåmælt, men han erkender dog, at der er noget i gærde.
– Jeg må ikke sige noget om det. Vi kan tage den, når det hele er overstået. Du kan spørge OB, siger Peter Feher til avisen.
Peter Feher har en fortid i blandt andet AaB, hvor han blandt andet stod i spidsen for holdet i ni kampe fra oktober til december 2020.