Klopp om Putin: Én virkelig slem mands krig!
Jürgen Klopp kunne efter sejren over Chelsea søndag fejre Liverpools triumf i Liga Cuppen, men den tyske manager havde efterfølgende overskud til at forholde sig situationen i Ukraine.
Vladimir Putin og Rusland høster ikke mange roser for deres ageren i Ukraine.
Store del af den internationale fodboldverden fordømmer russernes invasion i nabolandet Ukraine, og Liverpools tyske manager Jürgen Klopp melder sig nu i koret af stemmer, der gør det helt klart, at han ikke vil acceptere krigen i det østlige Europa.
– Det overgår min fatteevner. Jeg er 54 snart 55, og jeg fatter ikke, hvordan én voksen mand kan sætte hele verden i sådan en situation – specielt folket i Ukraine. Jeg kender så mange ukrainere og også russere, og det handler selvsagt ikke om folkene, det er én virkelig slem mands krig, sagde Jürgen Klopp efter Liga Cup-triumfen mod Chelsea til norsk Viaplay.
– Vi er nødt til at vise følsomhed og solidaritet, og det ser det ud til, at vi gør. Det ser ikke ud til, at vi kan stoppe ham (Putin, red.), men vi kan i det mindste skabe flere problemer for ham, end han havde forventet, og måske kan det hjælpe folket i Ukraine, lyder det videre fra en tydeligt berørt Jürgen Klopp.
Klopp har tidligere været træner for blandt andre ukrainske Andriy Voronin, der i dag er assistenttræner hos russiske Dynamo Moskva.
Berørt Guardiola efter Ukraine-hyldest: Det var så følelsladet– Det er virkelig hårdt at tage. Der er formentlig nogle af mine tidligere spillere, der lige nu er krig, det ved jeg ikke helt præcist, de tog direkte hjem til deres hjemland, lyder det fra Jürgen Klopp uden direkte reference til Voronin.
Der er i dag tre ukrainske spillere i den engelske Premier League. Oleksandr Zinchenko i Manchester City, Vitaliy Mykolenko i Everton samt Andriy Yarmolenko i West Ham.