3F Superligaen

AaB-boss om trænersituation: Bliver nok en midlertidig løsning

AaB skal have en aftale med en cheftræner med P-licens inden udgangen af marts. Det tyder ifølge sportschefen i AaB ikke på, at man henter Lars Friis til klubben før tid, men i stedet regner med en midlertidig løsning.

Aab's sportschef Inge André Olsen nærmer sig snart en deadline. Foto: Scanpix/Ritzau

AaB led søndag et knusende 1-4-nederlag til Silkeborg, der stod i stærk spillemæssig kontrast til sidste uges flotte sejr over FC Midtjylland.

Nordjyderne står i den situation, at de mangler en cheftræner med P-licens inden udgangen af marts, men intet tyder på, at AaB henter Lars Friis ind som træner før 1. august, hvor han med sikkerhed skal begynde sit nye arbejde som AaB-træner.

AaB’s sportschef, Inge André Olsen, fortæller, at klubben formentlig ender med en midlertidig trænerløsning.

Veteranen Love reddede Midtjylland i den dybe overtid

– Jeg kommer ikke til at nævne navne, men vi skal have en afklaring om tre ugers tid, og det peger på, at vi får en midlertidig løsning. Ingen ændringer der. Det bliver i hvert fald ikke en mand med nye idéer eller spillestil, fortæller Inge André Olsen i et interview med Ekstra Bladet.

AaB ligger lige nu på femtepladsen i Superligaen, hvor Vejle Boldklub venter som næste modstander.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P