
West Ham i det fine top seks-selskab efter tæt opgør
West Ham spillede sig et skridt tættere på de europæiske pladser, da de på hjemmebane sejrede knebent imod Wolverhampton.

Tomas Soucek havde sidste fod på West Hams scoring. Foto: Scanpix/Ritzau
West Ham fortsatte søndag sin gode stime i Premier League med en kneben 1-0-sejr på hjemmebane imod Wolverhampton og er nu gået ubesejret gennem de seneste fire Premier League-opgør.
Den spinkle sejr sender London-klubben op i det fornemme top seks-selskab, som giver adgang til europæisk fodbold
Et West Ham-indkast var nok til at sikre de tre vigtige point, da Michail Antonio sendte bolden skråt, fladt bagud til Tomas Soucek, som gav sig selv og holdet en fødselsdagsgave ved at sende bolden køligt i nettet.

I næste runde venter der West Ham noget af en udfordring, når de lørdag gæster Anfield i kampen imod Liverpool.