3F Superligaen

Vanvittig kamp: Silkeborg levererede magtdemonstration ude mod AaB – Helenius med hattrick

Silkeborg IF har så godt som sikret sig en plads i top seks, efter de søndag satte AaB på plads.

Nicklas Helenius og Silkeborg IF satte AaB eftertrykkeligt på plads i Superligaen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

0-0 efter 66 minutter. Et hattrick og 12 minutter senere stod der 0-4.

Så hurtigt kan det gå, når den velsmurte Silkeborg-maskine først kommer i omdrejninger.

Silkeborg IF leverede søndag noget af en magtdemonstration, da de ude slog AaB med 1-4.

Kampen lignede længe en affære, der meget vel kunne ende med en uafgjort, hvilket sandsynligvis havde været tilfredsstillende for begge mandskaber.

Heroiske Marxen sikrede formsvage FC Nordsjælland et vigtigt point

Med 66 minutter spillet ville Silkeborg IF det dog anderledes, og efter et langt pres fra Silkeborg, hvor AaB gentagne gange mislykkedes med at få clearet bolden fra egen banehalvdel, endte bolden ved Silkeborgs Sebastian Jørgensen. Et følt indlæg fandt vej til Nicklas Helenius, der med største selvfølge headede bolden i mål. 1-0.

Nicklas Helenius’ mål blev startskuddet til 12 særdeles begivenhedsrige minutter, og efter 78 minutter havde Helenius lavet et hattrick. Sebastian Jørgensen fandt også vej til netmaskerne i mellemtiden, og pludseligt var kampen særdeles lukket og slukket med 0-4 til Silkeborg IF.

Efter 84 minutter fik AaB’s fans lidt at trøste sig på, da Kasper Høgh gjorde det til 1-4, hvilket også blev kampens resultat.

Silkeborgs Robert Gojani nåede lige at skrabe en karantæne til sig, da han et minut inde i dommerens tillægstid spillede hensynsløst og satset, hvilket resulterede i et rødt kort fra kampens dommer.

Kampens resultat betyder, at Silkeborg IF overhaler AaB i tabellen og nu indtager fjerdepladsen i Superligaen. Med blot tre runder tilbage inden opdelingen af landets bedste række, ligner oprykkerne fra Silkeborg dermed en klub, der er så godt som sikret på at spille med om de europæiske pladser i top seks.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P