3F Superligaen

Nicolai Jørgensen-kasse og Vavro med frisparksperle: FCK henter tre point i Viborg

F.C. København har cementeret sig som Superligaens førerhold, efter de søndag hentede tre point i Viborg.

Nicolai Jørgensen kom på måltavlen, da FCK vandt 0-2 ude mod Viborg FF i Superligaen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

F.C. København overtog førstepladsen i Superligaen i forrige weekend, og i stedet for at jagte FC Midtjylland, skal hovedstadsklubben nu forsøge at skabe afstand til konkurrenterne.

Det lykkedes for FCK i første omgang, da det hvidklædte førerhold sled sig til en 0-2 sejr ude mod Viborg FF.

F.C. Københavns mål faldt efter en halv times spil, da Denis Vavro sendte bolden i mål med en perle af et direkte frispark. Noget, som nok de færreste havde regnet med fra den bomstærke midtstopper.

Vanvittig kamp: Silkeborg levererede magtdemonstration ude mod AaB – Helenius med hattrick

Kampen bar efterfølgende præg af, at det ikke var det flotte spil, der var i højsædet. Det var dermed heller ikke en kamp for FCK’s stortalent, Roony Bardghji, der blev taget ud efter 72 minutter. Der blev i stedet gået til vaflerne, og både Viborg FF og FCK kom til chancer.

Trods blandt andet et skud på stolpen fra Viborg, lykkedes det ikke hjemmeholdet at få bolden over målstregen. I stedet kunne FCK’s hjemvendte søn, Nicolai Jørgensen, lukke og slukke kampen i dommerens tillægsted, da han på en stikning fra Pep Biel modtog bolden i Viborg-feltet og bankede den kynisk op i nettaget.

FCK fastholder dermed førstepladsen i Superligaen, hvor der lige nu er et forspring på fire point ned til FC Midtjylland, der senere søndag spiller ude mod OB.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P