Premier League

Tuchel bekymret efter russisk invasion – England vil beslaglægge klubejers aktiver

Chelsea spiller Carabao Cup finale på søndag mod Liverpool, men på pressemødet før den store finale, var det ikke kun fodbolden, der fyldte. Også situationen i den russisk ejede klub var et tema.

Thomas Tuchel fortalte på pressemødet at det fylder meget i Chelsea, at klubbens ejer bliver sanktioneret
Foto: Ritzau Scanpix / REUTERS / David Klein

Det er et problem i Chelsea, at klubbens russiske ejer, Roman Abramovich, er en af Vladimir Putins mange tætte forbindelser.

Den russiske oliemilliardær, der ejer Premier League-klubben, står nemlig derfor til at få beslaglagt alle sine aktiver i England af den engelske stat.

Forud for søndagens finale forklarede Thomas Tuchel situationen i Chelsea som værende fuld af “usikkerheder i vores klubs situation.”

– Vi skal ikke lade som om, at det ikke er et problem. Situationen generelt (i Ukraine, red.) for mig, min stab, spillerne og for alle i Cobham er forfærdelig. Ingen forventede dette. Det er ret uvirkeligt, og som jeg sagde, det forplumrer vores sind, det forplumrer vores forberedelser mod finalen, sagde Thomas Tuchel, som også tilkendegav at der bliver gjort mange tanker om situationen i Chelsea lige nu.

– Og der er stadig så mange usikkerhedsmomenter omkring situationen for vores klub og situationen i Storbritannien, med scenarier som dette, at det giver ingen mening, hvis jeg kommenterer det.

UEFA har som bekendt allerede flyttet Champions League-finalen fra Rusland til den franske hovedstad Paris, og også et Formel 1 Grandprix i landet aflyses nu.

For Chelsea handler det nu om at fokusere på det sportslige.

– Jeg synes, det er vores ret på holdet, personalet, og jeg inkluderer mig selv, ikke at være så politiske, men at dyrke sport og fokusere på sport. Ikke fordi vi gemmer os, situationen er klar, den er forfærdelig, der er ingen tvivl om det, sagde Tuchel på pressemødet.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Journalist: AC er færdig i Chelsea – søger mod Spanien eller Tyskland

Chelsea og Liverpool mødes kl. 17.30 i finalen af Carabao Cup.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P