Serie A

Rasende Juve-målmand: Lad os se, om FIFA har nosserne til at give Rusland VM-titlen!

Wojciech Szczesny var rasende, efter Juventus besejrede Empoli lørdag aften - og han stillede et stort spørgsmål til FIFA.

Wojciech Szczesny var rasende efter Juves sejr.
Szczesny var rasende efter Empoli-sejren. Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix.

Wojciech Szczesny og Juventus tog lørdag aften en stor sejr på udebane mod Empoli, men efter kampen var det ikke Serie A, der fyldte i målmandens hoved.

Ovenpå torsdagens russiske invasion af Ukraine har fodboldverdenen samlet sig om ukrainerne. Det kan blandt andet komme til at gå udover VM-kvalifikationen.

Tidligere lørdag meldte Polen ud, at de ikke agter at spille kampen mod Rusland om VM-billetten, og det bakker Szczesny fuldstændig op om.

– Jeg har besluttet mig for ikke at spille mod Rusland og er glad for at mine holdkammerater har gjort det samme. Hvis Polen giver Rusland en skrivebordssejr gør vi det med rank ryg. Vi er langt fra Ukraine, men situationen er skidt, siger Juve-målmanden og fortsætter.

Rasende russere: Dikteret af politiske grunde!

– Jeg er lykkelig for, at mine holdkammerater har taget dette valg, og jeg mener, at alle landshold skal følge vores eksempel. Så må vi bare se. Har FIFA nosserne til at give Rusland en VM-titel baseret på skrivebordssejre? Siger Szczesny til DAZN.

Ligesom Polen har afvist at spille kampen, kom Sveriges fodboldforbund lørdag eftermiddag også ud med en melding om, at de ikke ville spille en eventuel playoff-finale mod russerne.

Derfor står Rusland både uden modstander i semifinalen og en eventuel finale, men mon ikke FIFA griber ind før Rusland, når til verdensmesterskabet?

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P