Rangnick efter United-skuffelse: Vi skulle have vundet let
Manchester Uniteds manager, Ralf Rangnick, var meget skuffet ovenpå klubbens 0-0 kamp mod Watford lørdag.
Det var spil til et mål, men ind ville bolden ikke, da Manchester United blot hev et 0-0 resultat med sig fra hjemmekampen på Old Trafford mod Watford. Efter kampen var det en utilfreds United-manager, der udtalte sig om kampens resultat. Det skriver Sky Sports.
– Det føles endnu en gang som om, at vi tabte to point. At vi let skulle have vundet, sagde Ralf Rangnick og fortsatte:
– Jeg synes, vi gjorde alt udover at score. Vi havde i begge halvlege nok chancer til at vinde den kamp. Men det gjorde vi ikke, og det er derfor, vi, ikke for første gang, tabte to vigtige point i en meget vigtig kamp.
Ifølge Sky Sports lød kampstatistikken på 22 skud fra Manchester United mod Watfords mål. Om de mange missede chancer, sagde Ralf Rangnick:
– Hvis vi kun havde to eller tre muligheder i kampen, kunne vi spørge os selv, hvad vi kan gøre for at skabe endnu mere. Men jeg tror, at antallet af klare chancer, vi havde i dag, skal være nok til at vinde en kamp som denne.
United skuffede hjemme mod WatfordManchester United er nummer fire i Premier League, men kan for alvor mærke Arsenal true bagfra med to point færre. London-holdet har dog tre kampe i hånden i forhold til Manchester United.