Moyes vil have de bedste: Var i tæt dialog med Liverpool-indkøb
I West Ham arbejder de på at opbygge et tophold, der kan blive i toppen, og i januar var de tæt på at hente en af Liverpools store stjerner.
David Moyes og West Ham blander sig efterhånden fast i toppen af Premier League, og den ambitiøse manager slår på et pressemøde fast, at klubben også hele tiden søger efter de bedste spillere.
The Hammers fik ikke fat i Jesse Lingard på leje i januar, og nu fortæller David Moyes også, at klubben var i dialog med Luis Diaz fra FC Porto, før han skiftede til Liverpool.
– Jeg talte med Luis Diaz i telefonen, og vi var ret langt i forhold til at hente ham fra Porto, sagde Moyes på fredagens pressemøde.
– Min forståelse var, at Liverpool først planlagde at hente ham til sommer, så vi tænkte, at vi ville prøve at få ham i januar. Jeg ved ikke, om det påvirkede Liverpools beslutning, men han er en rigtig god spiller, siger Moyes og slår fast, at West Ham fortsætter arbejdet på at sikre de bedste indkøb.
– Vores ambitioner er at hente de bedste spillere, vi kan. Jeg vil gøre os bedre, jeg vil ikke have, at det skal være middelmådigt. Nogle gange skal du bare være tålmodig, siger Moyes.
West Ham købte i stedet i vinterens transfervindue den offensive forstærkning i Nikola Vlasic.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Officielt: Manchester United smider russere på porten
West Ham ligger lige nu på sjettepladsen i Premier League med fire point op til Manchester United på fjerdepladsen.