Premier League

Chelsea-ejer slipper tøjlerne – Nu skal fond styre klubben

Roman Abramovich har lørdag meddelt, at han ikke længere vil stå i spidsen for beslutningerne i London-klubben.

Abramovich slipper noget af sin styring med de blå fra London. Foto: Reuters Staff/Reuters/Ritzau Scanpix.

Chelseas ejer, Roman Abramovich har lørdag aften meddelt via klubbens hjemmeside, at han overdrager forvaltningen af klubben til Chelsea FC Foundation.

Det kommer efter den russiske invasion i Ukraine torsdag morgen.

Efterfølgende har der været et øget pres på den russiske ejer, hvor der blandt andet har været snak om at beslaglægge Abramovich’ aktiviteter.

– I mine 20 år som Chelsea-ejer har jeg altid set mig selv som klubbens vogter. Mit job er at sikre, at vi er så succesfulde som muligt i dag, men også i fremtiden, mens jeg også skal være en positiv figur i nærmiljøet, siger han og fortsætter.

Tuchel bekymret efter russisk invasion – England vil beslaglægge klubejers aktiver

– Jeg har altid taget beslutninger med klubbens interesser i fokus. Det gør jeg stadigvæk. Derfor giver jeg i dag aktionærer fra Chelseas velgørende fond ansvaret for driften af klubben, skriver Abramovich på Chelseas hjemmeside.

Abramovich er fortsat ejer i Chelsea – den russiske milliardær har blot distanceret sig en smule fra klubben. Journalisten Fabrizio Romano fortæller, at klubben ikke er til salg, men at der kun er tale om et skridt tilbage for den russiske ejer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P