3F Superligaen

Rivalernes træner ikke i tvivl: Brøndby er ligaens bedste hold

Forårets første runde i Superligaen ruskede en smule op i tabellen, og hvis man spørger i AGF, så var det de forsvarende mestre fra Brøndby, der kom ud af runden som sejrherre.

Brøndby FC Nordsjælland Superliga
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Forårssæsonens første seks kampe i Superligaen endte med seks vindere og seks tabere.

Ingen af kampene endte nemlig med pointdeling, og faktisk var det kun i én af kampene, at begge hold formåede at score. Det skete i rundens første kamp, hvor AGF med møje og besvær hev en 2-3-sejr med sig hjem fra SønderjyskE.

Det kan man dog ikke læse alverden ud fra, hvis man spørger cheftræner i AGF, David Nielsen, som dog alligevel hæfter sig ved særligt én ting.

– Det eneste, jeg lærte af den første runde i foråret var, at Brøndby er ligaens bedste hold. Det var meget overraskende at alle kampe fik en vinder, det er uhørt i første runde, og det siger meget om, hvor langt vi er nået med vores baner her i landet, siger David Nielsen til Aarhus Stiftstidende.

Brøndby spillede sig med sejren over FC Nordsjælland og gevaldigt tilbage i kampen om guldet, hvor de nu kun har tre point op til førerholdet, der på grund af AaB’s 2-0-sejr i Herning nu hedder F.C. København og ikke FC Midtjylland.

LÆS OGSÅ👇🏼👇🏼
Brøndby-stopper nærmer sig debut efter mareridtsstart

AGF skal allerede fredag i aktion igen, når de gæster Vejle. Aarhusianerne skal bruge en sejr, hvis de vil holde fast i forhåbningerne om en plads i top-seks. Til kampen bliver der formentlig debut til nyerhvervelsen Jack Wilshere.

Brøndby spiller mandag hjemme mod SønderjyskE, og til den kamp er der mere at glæde sig over for Brøndby-fansene end bare de flotte ord fra David Nielsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P