Premier League

Officielt: Manchester United smider russere på porten

Den engelske storklub Manchester United bekræfter fredag, at de har ophævet sponsorrettighederne for det statsejede russiske luftfartsselskab Aeroflot.

Aeroflot Manchester United Premier League
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Konsekvenserne af invasionen i Ukraine begynder at blive reelle for Rusland – og nu også på fodboldmæssigt plan.

Tidligere fredag fik landet frataget Champions League-finalen, som UEFA flyttede fra Sankt Petersborg til Paris, og nu følger Mancester United trop ved at smide et af holdets store sponsorer på porten.

Der er tale om det statsejede russiske luftfartsselskab Aeroflot, som siden 2013 har været ’officielt flyselskab’ for Manchester United.

– I lyset af begivenhederne i Ukraine har vi valgt at ophæve Aeroflots sponsorrettigheder. Vi deler bekymringen hos vores fans rundt omkring verden, og vi vil udtrykke vores sympati til de berørte, lyder det i en kort meddelese fra den engelske klub.

Officielt: Manchester United smider russere på porten

Den britiske regering forbød torsdag det russiske selskab, der er størstedelsejet af den russiske stat, at flyve i britisk luftrum.

Det russiske flyselskab har i flere år haft et markant sponsorat på parkeringspladsen ved siden af Manchester Uniteds hjemmebane Old Trafford.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P