UEFA med russisk sponsorat – presset stiger
Det europæiske fodboldforbund, UEFA, er under stadigt stigende pres på grund af det sponsorat, der er indgået med russiske Gazprom.
Det europæiske fodboldforbund, UEFA, er kommet under gevaldig pres på grund af krisen i Ukraine.
Mandag aften valgte den russiske præsident, Vladimir Putin, at anerkende områderne Donetsk og Lugansk i det østlige Ukraine som uafhængige republikker og i samme omgang sendte han russiske soldater til området.
Den beslutning lægger et voksende pres på UEFA på grund af det store sponsorat fodboldforbundet har til det statsejede russiske energiselskab Gazprom. Det skriver Financial Times ifølge Offthepitch.com.
Gazprom forlængede sin aftale i maj 2021 og har været UEFA sponsor siden 2012.
Gazprom var ligeledes sponsor til EM 2020 og skal forventeligt også være det i 2024, og russerne har også prydet finalerne til Nations League i 2021, som det også vil være tilfældet i 2023.
UEFA har udtalt at de:
– Vil fortsætte med at overvåge situationen nøje.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Ukrainske spillere blander sig i russisk konflikt
Gazproms sponsoraftale med UEFA for 2018 – 2021 anslås at anbringe omkring €40 millioner per sæson, og for at komplicere tingene endnu mere er Alexander Dyukov, administrerende direktør for Gazprom Neft, medlem af UEFAs eksekutivkomité, rapporterer Offthepitch.com.