Transferjournalist: Denne United-spiller er fortid til sommer
Fabrizio Romano er sikker på, at en bestemt Manchester United-spiller vil søge et exit til sommer.
David de Gea har været fremragende som sidste skanse for Manchester United i denne sæson. Det har angiveligt medført, at klubben snart vil indlede forhandlinger om en kontraktforlængelse med spanieren, der har udløb i sommeren 2023.
Det er naturligvis skidt nyt for Dean Henderson, som lige nu er reservemålmand for De Røde Djævle. Han havde nemlig gerne set et troneskifte på posten snarest muligt, men det ser ikke ud til at være klubbens plan.
Derfor forudser Fabrizio Romano, at Dean Henderson med sikkerhed vil søge videre til sommer. Det fortæller han i sin podcast.
– Dean Henderson vil forlade Manchester United til sommer. Måske bliver det en lejeaftale, men han vil have bedre muligheder for at spille.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
United-profil om midlertidig manager: Det er dårligt for os
24-årige Dean Henderson har været udlejet adskillige gange for Manchester United. Senest i 2019/20-sæsonen, hvor han var i Sheffield United.