Champions League

Flyvende portugiser var ikke nok til at sænke De Røde Djævle

Atlético Madrid og Manchester United tørnede onsdag aften sammen i det spanske, mens Benfica og Ajax dystede i målrigt opgør på Estádio da Luz i Lissabon.

João Félix tegnede sig for kampens første scoring efter blot syv minutters spil
João Félix tegnede sig for kampens første scoring efter blot syv minutters spil. Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

Wanda Metropolitano i Madrid dannede onsdag aften ramme om det første af to ottendedelsfinaleopgør i Champions League mellem Atlético Madrid og Manchester United.

Her fik hjemmeholdet en fremragende start, da João Félix efter blot syv minutters spil fik stadion til at bryde ud i jubelbrøl. Med et flyvende hovedstød headede han således bolden i kassen bag en chanceløs David de Gea i United-målet.

I resten af første halvleg var det Manchester United, der klart havde mest tid på bolden, men alligevel Atlético der kom frem til de farligste muligheder. Dog uden flere scoringer, hvorfor de spanske værter gik i omklædningsrummet foran med 1-0.

Derfor var Manchester United tvunget fremad banen, hvis de skulle have et resultat med hjem til det engelske, inden returkampen den 15. marts på Old Trafford.

Dog blev anden halvleg en særdeles taktisk affære, hvor begge hold ikke turde satse det helt store i jagten på et bedre resultat.

Alligevel lykkedes det efter en langt bedre halvleg af Manchester United at få bolden i kassen. Her sørgede svenske og indskiftede Anthony Elanga nemlig for en vital United-scoring med ti minutter igen af kampen, som sikrede gæsterne et fint slutresultat på 1-1.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
AGF-boss overrasket: Anede ikke, han havde Liverpool-rekord

I aftenens anden ottendedelsfinale tog Benfica på hjemmebane imod Ajax, som havde danske Mohamed Daramy og Victor Jensen på bænken i hele kampen. Her endte det med et målrigt opgør med fire scoringer.

Dusan Tadic og to gange Sébastien Haller tegnede sig for Ajax-målene – heriblandt et af dem uheldigvis i eget net, inden ukrainske Roman Yaremchuk til slut udlignede til slutresultatet 2-2.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P