FCM-profil tvivlsom til PAOK på grund af lykkelige omstændigheder
Henrik Dalsgaard blev tirsdag far, og derfor er han ikke rejst med FC Midtjylland til Grækenland, hvor klubben torsdag aften møder PAOK.
På torsdag spiller FC Midtjylland en yderst vigtig kamp, hvor returkampen mod græske PAOK står til at blive afviklet.
Dog er det ikke sikkert, at Henrik Dalsgaard bliver en del af opgøret, da han tirsdag blev far og derfor ikke er rejst med resten af truppen til Grækenland.
Det fortæller Bo Henriksen til TV 2 Sport.
– Det er jo livet, når det er smukkest, at Dalsgaard og hans søde kone har fået en dejlig lille baby i aftes. Jeg skal ikke som leder gå ud og forlange, at han skal tage med til kamp tolv timer efter, at han er blevet far. Så selvfølgelig skal de have tid til at være familie, siger FCM-træneren der dog ikke vil udelukke, at de flyver højrebacken til Grækenland.
– Vi er ikke 100 procent sikre på, om vi kan få ham fløjet herned. Der er ikke så mange direkte fly. Vi ser, hvad der sker, og om han slutter sig til os i morgen.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Brasser-boss bekræfter næsten tilgang af FCM-angriber
Kampen mellem PAOK og FC Midtjylland fløjtes i gang torsdag aften klokken 21:00 og kan følges direkte på TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY.