3F Superligaen

Brøndby-fans kan ånde lettet op – han smutter ikke

I Brøndby IF går de formentlig med et håb om at kunne genvinde sidste sæsons danske mesterskab, og det håb blev natten til onsdag markant forøget.

Andreas Maxsø Brøndby
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Hvis man tror, at superligaklubber kun har mulighed for at hente og sælge spillere, så længe det danske transfervindue er åbent, så tager man alvorligt fejl.

Senest hentede AGF den tidligere Arsenal-profil Jack Wilshere til klubben, mens Patrick Olsen blev solgt til polsk fodbold. Transferfrie spillere kan principielt skifte når som helst, mens klubberne stadig kan sælge spillere til lande, hvor transfervinduet endnu ikke er smækket i.

Natten til onsdag smækkede vinduet dog i i Rusland, og dermed kan Brøndbys fans nu vide sig sikre på, at deres anfører Andreas Maxsø i hvert fald ikke i denne omgang skifter til russisk fodbold, hvor særligt FK Rostov af flere omgange har været meldt interesseret.

Det betyder dog ikke endegyldigt, at Maxsø bliver sæsonen ud. Blandt andet det amerikanske vindue står stadig åbent, men Ekstra Bladet mener at vide, at en unavngiven amerikanske klub, der udforskede mulighederne for at hente Brøndby-stopperen, nu har trukket følehornene til sig.

I USA lukker transfervinduet først den 4. maj, og principielt er der rigeligt med mulige destinationer. I eksempelvis Kina åbner vinduet først den 14. marts, mens der også er mulige – men ikke realistiske – alternativer i Europa.

LÆS OGSÅ👇🏼👇🏼
Spilleragent om kontraktforhandlinger: Maxsø elsker alt ved klubben

Således er hverken det finske, islandske, norske, polske, svenske eller ukrainske marked endnu lukket.

Andreas Maxsø har angiveligt en frikøbsklausul i sin kontrakt på 11 millioner kroner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P