United-profil afviser rygter om splittelse i truppen
Manchester United-kreatøren Bruno Fernandes giver ikke meget for de rygter, der har floreret om klikedannelse og splittelse i United-truppen den seneste tid.
Der er den seneste tid blevet skrevet meget om magtkampe og klikedannelse i Manchester Uniteds omklædningsrum. Særligt magtkampen om anførerbindet mellem Harry Maguire og Cristiano Ronaldo er blevet beskrevet.
Men disse rygter har ifølge en af klubbens store profiler Bruno Fernandes ikke hold i virkeligheden.
– Jeg tror helt ærligt bare, at det er folk, der spreder rygterne om splittelse i vores trup. De ved, at der er stor opmærksomhed rettet mod vores klub, og at deres historier derfor går verden rundt. Det er, hvad de har for øje, fortæller Bruno Fernandes i et interview med Eurosport.
LÆS OGSÅ: 👇👇
Klopp: Forventer City vinder resten
Rygterne ændrer ifølge Bruno Fernandes samtidig ikke det store for sammenholdet i United-truppen.
– Rygterne betyder ikke noget for os som hold. Vi koncentrerer os i stedet om at holde sammen som hold og holde os til vores plan, fortæller Bruno Fernandes.
Bruno Fernandes har gjort glimrende figur for United, hvor han i de seneste to år har bidraget med 49 scoringer og 38 oplæg i 113 optrædener.