
Medie: UEFA overvejer at flytte CL-finale til London
På grund af de eskalerende uroligheder mellem Rusland og Ukraine, overvejer UEFA nu kraftigt at flytte dette års finale i Champions League fra Skt. Petersborg.

Det er skræmmende tendenser, man lige nu ser i eskaleringen af urolighederne mellem Rusland og Ukraine.
Efter planen skulle dette års finale i Champions League spilles i Skt. Petersborg på Gazprom Arena den 28. maj, men dette kan der tilsyneladende snart blive lavet om på.
I hvert fald skriver en række medier – blandt andet Daily Mirror – at UEFA nu kraftigt overvejer at flytte finalen til Wembley i London på grund af de verserende uroligheder.
Det forlyder, at UEFA i den nærmeste tid vil holde kraftigt øje med, hvordan situationen mellem Rusland og Ukraine udvikler sig.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Mærkværdig Champions League-forbandelse hænger over Juventus-stjerne
Dog skulle det europæiske fodboldforbund være parate til at agere og tage konsekvensen, hvis ikke tingene i området lysner.