Champions League

Medie: UEFA kan flytte Champions League-finale

Endnu ligger det langt fra fast, hvilke to hold, der tørner sammen, når Champions League finalen skal afgøres den 28. maj, men til gengæld har det længe ligget fast, at finalen skal spilles på Kretstovsky Stadium i Sankt Petersborg, men det bliver der formentlig ændret på inden længe.

Champions League Finale Rusland
Foto: Anton Vaganov/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Den 28. maj skal den 67. finale spilles i den fineste europæiske klubturnering, der siden 1992 har gået under navnet Champions League.

Der er dog ingen garanti for, at finalen som planlagt skal spilles i russiske Sankt Petersborg, efter Rusland mandag sendte militære tropper ind i det østlige Ukraine. I øjeblikket holder UEFA fast dog i den oprindelige plan.

– UEFA holder konstant et tæt øje på situationen. Lige nu er der ingen plan om at flytte, lyder det i en pressemeddelelse fra UEFA.

Presset vokser dog på det europæiske fodboldforbund, og specielt fra Storbritannien lyder der hård kritik.

– Der burde ikke være nogen mulighed for at afholde fodboldturneringer i Rusland, som invaderer en selvstændig stat, lyder det ifølge The Guardian fra Premierminister Boris Johnson, der bakkes op af sin kulturminister på Twitter.

LÆS OGSÅ👇🏼👇🏼
Medie: UEFA overvejer at flytte CL-finale til London

– Jeg har alvorlige bekymringer når det kommer til sportsbegivenheder i Rusland som eksempelvis Champions League-finalen, og jeg vil diskutere sagen med de relevante myndigheder. Vi vil ikke tillade Præsident Putin at udnytte begivenheder på verdensplan til at legitimere sin ulovlige invasion af Ukraine, lyder det fra kulturminister Nadine Dorries.

UEFA har de forgangne to sæsoner været nødt til at flytte Champions League-finalerne, men det har været på grund af Covid-19-pandemien.

Der var tidligere tirsdag forlydende fra britiske medier om, at Wembley blev betragtet som et mulig nyt spillested for finalen, men det er ifølge BBC usandsynligt, da der i den pågældende weekend skal spilles playoff-finaler på Wembley for både The Championship og League One.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P