
Hurtigste debutantscoring nogensinde var ikke nok for Juventus
Juventus’ nyindkøb Dusan Vlahovic skulle ikke bruge mange sekunder i sin Champions League-debut på at sende bolden i netmaskerne. Men det var ikke nok til, at Juventus kunne tage alle tre point imod Villarreal.

Man må sige, at Dusan Vlahovic indtil videre har levet op til sit store prisskilt efter skiftet fra Fiorentina til Juventus denne vinter.
I tirsdagens ottendedelsfinale i Champions League var Vlahovic igen på pletten mod Villarreal. Her skulle den giftige angriber blot bruge 32 sekunder på at score sit første mål i en europæisk fodboldkamp.
0-1-scoringen gør Vlahovic til den hurtigst scorende Champions League-debutant nogensinde. De 32 sekunder overgår dermed den tidligere Dortmund-spiller Andy Möllers rekord fra 1995, hvor han nettede efter bare 37 sekunder.
Men Vlahovic’ lynhurtige scoring var ikke nok for Juventus. Villarreal udlignede til 1-1 på mål af Danny Parejo efter 66 minutters spil, som også blev kampens slutresultat.
Villarreal har dermed stadig gode muligheder for at skabe overraskelsen i returopgøret.