3F Superligaen

VFF-profil efter smal sejr: Komfortabelt hele vejen igennem

Viborg FF slog mandag aften Randers FC på udebane med 0-1 efter en tidlig føring. Viborgs Christian Sørensen var dog ikke i tvivl om, at oprykkerne havde styr på kampen fra start til slut.

Viborg FF holder liv i top seks-drømmende med sejren over Randers. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mandag aften sikrede Viborg sig en smal 0-1 sejr over Randers FC i Superligaen.

Viborg kom foran efter syv minutter og holdt det resultat kampen ud. Selvom den farlige føring stod på i 85 minutter, mener Christian Sørensen ikke, at Randers nogensinde var truende.

– Der var lidt at se til til sidst, men Randers blev ikke farlige – sikke et forsvar i dag, men også midtbanen og angrebet. Det var en fornøjelse at være derinde, jeg var ikke utryg på noget tidspunkt – komfortabelt hele vejen igennem – en mandfolksindsats, siger Christian Sørensen efter kampen til TV3 Sport.

På Viborg-trænerbænken var der debut til Jacob Friis, og der var både roser til ham og holdkammeraterne.

-En ny træner er kommet til, og det er en fed start for ham. Alle de nye spillere gør det fantastisk i dag. Nico (Nicolas Burgy, red.) kommer ind i forsvaret og leverer bare fra dag ét, så det luner rigtig godt. Det bliver sjovt at få københavnerne på besøg på lørdag, siger Christian Sørensen med henvisning til kampen mod F.C. København på lørdag.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Hjemvendt FCK-profil: Meget specielt at spille i Parken igen

Med sejren holder Viborg FF liv i håbet om en top-6 placering, da de nu har fem point op til Randers på sjettepladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P