Europæisk Fodbold

Galatasaray sejrede efter Nelssons første mål i Tyrkiet

Victor Nelsson scorede sit første mål nogensinde for tyrkiske Galatasaray mandag aften, men danskerscoringen blev kampens eneste scoring, der ikke blev sat ind på straffespark.

Victor Nelsson Galatasaray
Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix

Når man ser en danskerscoring i den tyrkiske Süper Lig, er det som oftest Andreas Cornelius, der har stået for den.

Det var dog ikke tilfældet mandag aften, hvor Victor Nelsson og Galatasaray var på besøg hos Göztepe. Her var det nemlig den blonde forsvarsspiller, der allerede efter tre minutter bragte storholdet fra Istanbul foran 0-1.

Efter et frispark midt på banen blev bolden sendt videre af Galatasaray-spilleren Mostafa Mohamed, og pludselig befandt Victor Nelsson sig alene med Göztepe-målmanden. En flugter med højrebenet var rigeligt til at passere målmanden og notere karrierens første mål udenfor Superligaen for Nelsson.

Efterfølgende bragte Göztepe sig dog foran 2-1 på to straffesparksscoringer, men det i kampens slutminutter gjorde gæsterne hjemmeholdet kunsten efter. Tre minutter før tid bragte Bafetimbi Gomis Galatasaray på 2-2 på straffespark, og ni minutter inde i dommerens tillægstid gjorde han det også til 2-3 på kampens fjerde (!) straffesparksscoring.

Galatasaray rykker med sejren fra en skuffende 15. plads i tabellen til en knapt så skuffende 13. plads.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P