Premier League

De Gea lægger låg på spekulationer: Ser ikke mig selv andre steder

For lidt mere end ti år siden skiftede David de Gea Madrid og Atlético ud med Manchester og United, men efter årevis af spekulationer om en tilbagevenden til Spanien lægger den spanske målmand nu låg på de rygter.

David de Gea Manchester United Atletico Madrid
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester United gæster onsdag Atlético Madrid i Champions Leagues ottendedelsfinale, og det bliver samtidig første gang, at David de Gea vender tilbage til den klub, der gav ham sin fodboldopdragelse.

Den 31-årige målmand kom nemlig op igennem Atlético Madrids ungdomssystem i årene fra 2003 til 2008, inden han i 2011 blev solgt til Manchester United. Siden har rygter på nærmest årlig basis sendt ham tilbage til Spanien, men det er ikke længere aktuelt, lyder det nu fra målmanden selv.

– Jeg har være her i mange år, og alt kan se ske i livet og i fodboldverdenen, men helt ærligt, så ser jeg ikke mig selv andre steder end i Manchester United, lyder det således fra de Gea.

– Jeg er født i Madrid, men i sidste ende er det bare en by. Nu føler jeg det som om, at jeg er fra Manchester. Jeg har det på samme måde som alle andre fra Manchester. Man har hjemme der, hvor man er elsket og føler sig velkommen, lyder det videre fra den spanske målmand.

LÆS OGSÅ👇🏼👇🏼
United tog vigtigt stik mod Leeds

David de Gea har af flere omgange været rygtet tilbage til den spanske hovedstad, men i højere grad end sin barndomsklub har det været bysbørnene fra Real Madrid, der har været haft snøren ude efter målmanden.

Andenmålmand i Manchester United, Dean Henderson, udfordrede i sidste sæson David de Gea om pladsen i målet, men i denne sæson har spanieren konsolideret sin position som Uniteds klare førstevalg.

David de Gea blev i januar kåret til månedens spiller i Premier League. Han har kontrakt i Manchester United til sommeren 2023 med option på yderligere ét år.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P