Europæisk Fodbold

Ajax betaler Nouri-familien mega-kompensation

Små fem år efter sit hjertestop får Abdelhak Nouri og hans familie nu en kompensation fra Ajax, der desuden har lovet at betale for den nu tidligere fodboldspillers fremtidige behandling.

Ajax Abdelhak Nouri
Foto: Jeroen Jumelet/AFP/Ritzau Scanpix

Ajax handlede ifølge hollandske NOS ikke korrekt, da Abdelhak Nouri i juli 2017 fik hjertestop i venskabskampen mod Werder Bremen.

Derfor har den hollandske storklub kompenseret Nouri og dennes familie med et beløb på 7,8 millioner euro svarende til cirka 58 millioner danske kroner.

Ajax har desuden lovet at betale for al Nouris behandling både tidligere og fremtidig, ligesom klubben allerede har æret den i dag 24-årige Nouri ved at pensionere hans nummer 34 samt opkaldt prisen som årets Ajax-talent efter ham.

LÆS OGSÅ👇🏼👇🏼
Sneijder åben for Ajax-retur i ledig stilling

Abdelhak Nouri blev efter sit hjertestop hjerneskadet, og i dag passer hans familie ham i eget hjem. Selvom han hverken kan tale eller gå, kan han ifølge NOS vise, hvad han mener om ting med sin ansigtsmimik.

Ifølge det hollandske medie har Ajax-direktør Edwin van der Sar på klubbens vegne indrømmet, at den behandling, Nouri fik i situationen, var utilstrækkelig, og at den manglende behandling har ført til alvorlig og permanent hjerneskade.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P