3F Superligaen

Trods solid sejrsstime: Brøndby-chef forholder sig ydmygt til mesterskabschancer

Brøndby IF er ved at sætte en gedigen god stime i Superligaen. I dag vandt vestegnsklubben så igen, da FCN blev nedlagt i Farum. Niels Frederiksen forholder sig dog ydmygt til kampen om mesterskabet.

Niels Frederiksen forholder sig ydmygt til Brøndbys mesterskabschancer
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Brøndby IF fik deres superligasejr nummer syv på stribe, da de søndag slog FC Nordsjælland på udebanen i Farum med 2-o.

Det får Brøndby-bossen, Niels Frederiksen, til at tro på, at de kan spille med om mesterskabet, selvom han bevarer en ydmyg tilgang til præmissen.

– Altså vi har respekt for vores modstandere, som også er meget dygtige, men vi prøver alt, hvad vi kan, men samtidig er vi meget ydmyge omkring det (at blande sig i mesterskabskampen, red.), forklarer Frederiksen til nyhedsbureauet Ritzau og supplerer:

– Vi har jo ikke meldt ud, at vi har en forventning om, at vi skal genvinde mesterskabet, for sådan er det ikke, men vi gør da, hvad vi kan, og så må vi se, hvor langt det rækker. Kan vi drille dem til sidst igen, gør vi hjertens gerne det, afslutter den succesrige cheftræner.

LÆS OGSÅ: 👇👇
Officielt: AGF sikrer sig tidligere engelsk landsholdsspiller

Brøndbys næste opgave er formsvage SønderjyskE d. 28. februar på hjemmebanen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P