Superligaens bedste keeper gennem tiden: Fortjent hyldest til målmandslegende
En jury bestående af 38 medlemmer har søndag aften kåret Superligaens bedste målmand gennem tiden.
TV3 Sport har valgt at udnævne den bedste målmand, forsvarsspiller, midtbanespiller, angriber og cheftræner i Superligaens historie. Derfor har de nedsat en jury bestående af 38 særligt udvalgte medlemmer.
Her til aften var det så den bedste målmand, der skulle findes. Og her faldt valget på OB-legenden, Lars Høgh.
OB-keeperen opnåede kultstatus i det fynske med over 850 kampe for førsteholdet, mens han ligeledes gjorde sig gældende på det danske landshold gennem tiden – og helt til det sidste.
LÆS OGSÅ: 👇👇
OB’s nye australier: Jeg er hverken den stærkeste eller hurtigste, men jeg kan kæmpe!
I juryen finder man blandt andre Ståle Solbakken, Lynge Jakobsen, Morten Olsen og Rasmus Würtz, som hver har haft mulighed for at give point til de største navne i superligahistorien.
Førstnævnte sagde følgende i sin forklaring af hvorfor, han valgte at stemme på Lars Høgh:
– Han var en fantastisk keeper og en fantastisk person, men han havde en aura omkring sig, som kun de allerstørste har. Derfor var han den målmand, han var, slutter Ståle Solbakken.