LaLiga

Aubameyang bed fra sig, da Barcelona smaskede Valencia

Pierre-Emerick Aubameyang var i målhopla, da Valencia blev udspillet af FC Barcelona søndag aften.

FC Barcelona var flyvende søndag aften, da Valencia blev nedlagt
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix

FC Barcelona leverede noget af præstation søndag eftermiddag på udebane mod Valencia, hvor en kanon første halvleg reelt cementerede den catalanske sejr.

På et kvarter scorede Pierre-Emerick Aubameyang både sit første og andet mål for Barcelona, mens den hollandske talisman, Frenkie de Jong, derimellem havde nettet en enkelt gang. Derfor kunne ‘blaugrana’ gå til pauseteen med en fornøjelig 3-0 føring.

LÆS OGSÅ: 👇👇
Prøv-li-å-hør-her: AGF sender signal om, at en tidligere Arsenal-spiller er på vej

I anden halvdel vågnede hjemmebaneholdet dog en kende op til dåd, da Carlos Soler kunne pynte på resultatet til 1-3 efter 53 minutter.

Men comebacket var aldrig rigtig tæt på at blive en realitet. Det sørgede det unge stjernefrø Pedri for, da han gjorde det til 4-1 efter 63 minutters spil.

Det blev kampens sidste mål, hvorfor Barcelona nu er at finde på fjerdepladsen i LaLiga foran Atletico Madrid – endda med en kamp mere på hånden.



Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P