AGF skal takke to målmænd – ligner ikke et top seks hold
Det er den helt store målsætning for AGF efter et pauvert efterår – at komme tilbage i top seks. Og...
Det er den helt store målsætning for AGF efter et pauvert efterår – at komme tilbage i top seks. Og takket været to målmænd fredag aften, kan David Nielsens mandskab nu tage tre point med fra fredagens forårspremiere og stadig nå det.
Og så burde alt jo være fryd og gammen i Aarhus.
Havde det omvendt ikke været for Lawrence Thomas’ to målmandsdrop og Jesper Hansens feberredning i første halvleg samt generelle høje niveau i de afgørende situationer – også et par minutter før tid – havde AGF’s miserable forsvarsspil kostet point. Ikke bare to. Men tre.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
SønderjyskE-profil forsvarer målmand: Har du noget at sige, så sig det til mig!
Og så har vi slet ikke nævnt det SønderjyskE-mål, der blev annulleret af VAR. For hands. Endnu en standardsituation hvor sønderjyderne vandt duellen i AGF’s straffesparksflet.
Spiller AGF og SønderjyskE den kamp 10 gange igen, vil AGF ikke få tre point ud af forsøgene. Og uden de to målmænd fredag aften ville AGF være blæst omkuld i Haderslev, selvom stormen aldrig for alvor gjorde sit indtog.
Nu er det er dog altid vinderen, der har ret, og derfor kan man argumentere for, at SønderjyskE ligger som de har redt. Men det ser stadig svært ud for AGF, hvis de vil i mesterskabsspillet.
For ”De hvii’e” skal hente Silkeborg, Randers og AaB for at komme ind i det eksklusive selskab igen.
Nu har vi ikke set to af de hold i aktion i foråret endnu, men medmindre Silkeborg (der kun har tabt to kampe i efteråret) har glemt at spille fodbold, eller hvis AaB går helt i stå uden en fast cheftræner på sidelinjen, så er det lige nu meget svært at forestille sig AGF i top seks, hvis ikke der bliver rettet gevaldigt op til de kommende kampe.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
AGF overvandt chokstart og lavede sensationelt comeback mod SønderjyskE
Der var gode aktioner i angrebsspillet i anden halvleg da Gift Links og Mikael Anderson kom på banen, men hvis aarhusianerne fortsat skaber flere fejl i defensiven end chancer i offensiven, er der langt til pointene.
Og hvor var Bundu?