Premier League

Thomas Frank om fravalg af Eriksen: Mangler den sidste skarphed

Christian Eriksen kommer ikke på banen i dagens opgør mellem Brentford i Arsenal - Thomas Frank forklarer årsagen.

Thomas Frank fortæller, at Christian Eriksen mangler den sidste skarphed, inden han får officiel debut for Brentford.
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Brentford og Arsenal spiller lørdag klokken 16.00 mod hinanden i Premier League.

Flere fodboldfans har det seneste stykke tid både håbet og troet på, at det ville blive kampen, hvor Christian Eriksen ville gøre comeback.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Thomas Frank: Her gør Eriksen comeback

Det blev det dog imidlertid ikke, og TV3+ interviewede kort før kampstart den danske Brentford-manager, Thomas Frank, der forklarede, hvorfor Christian Eriksens comeback lader sig vente lidt endnu.

– Det ville ikke være det rigtige at gøre, siger han og fortsætter:

– Han (Christian Eriksen, red.) er et fint sted fysisk, men mangler den sidste skarphed. Når han træder ind på banen, skal han føle sig godt tilpas. Han skal være der, hvor man tænker “okay, ham der kan gøre en forskel” – som vi ved, han kan.

Thomas Frank blev efterfølgende adspurgt, om Christian Eriksen så er klar til næste kamp mod Newcastle. Her lød svaret helt kort:

– Ja, det arbejder vi på.

Kampen mod Newcastle, hvor Christian Eriksen forhåbentlig gør comeback, bliver spillet lørdag den 26. februar klokken 16.00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P