UEFA stadfæster: City-profils svinestreg koster 3 dages karantæne
UEFA slår fast - Det var alt for voldsomt af Kyle Walker, da han blev smidt ud i Champions League-opgøret mod RB Leipzig.
Manchester Citys appel af Kyle Walkers 3 dage lange karantæne blev fredag eftermiddag afvist af UEFA.
De tre dages karantæne stammer fra den sidste gruppekamp mod RB Leipzig, hvor Kyle Walker sparkede Andre Silva ned (Se video i toppen af artiklen).
Det medførte direkte rødt kort, og senere vurderede UEFA, at den engelske landsholdsback skulle have tre dages karantæne i stedet for den ene dags karantæne, der normalt følger med en udvisning.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Skræmmende oplevelse for Manchester City: Flyet kunne ikke lande!
Kyle Walker sad tirsdag aften ude i kampen mod Sporting, og derfor er der kun to karantænedage tilbage. Med 5-0 i baggagen fra første opgør vil Guardiola formentlig ikke savne Walker i returopgøret mod Sporting, men i kvartfinalens første opgør må den vigtige back igen sidde ude.