3F Superligaen

SønderjyskE-debutant efter smidt 2-0 føring: Hvis vi spiller sådan her, så overlever vi

Nicolaj Thomsen var glad for præstationen i dag, og ærgrelsen var ikke den dominerende følelse hos debutanten.

SønderjyskE møder AGF i superligaen på Haderslev Stadion, fredag den 18. februar 2022.

SønderjyskE chokstartede Superligaens forårssæson og bragte sig hurtigt foran 2-0, før AGF reducerede 2-1 inden pausen. Efter pausen tabte SønderjyskE pusten, og et målmandsdrop i overtiden sendte sejren over til gæsterne.

Hos nyindkøbet Nicolaj Thomsen var der dog ikke meget skuffelse at spore.

– Folk er selvfølgelig skuffede, det skal man også være, men det er overvejende positivt. Jeg synes, at vi kommer med et fedt udtryk, og jeg er pissestolt af drengene. Alle kommer med en kæmpe arbejdsindsats og knokler for det, siger Nicolaj Thomsen til TV3 Sport efter aftenens kamp.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
AGF overvandt chokstart og lavede sensationelt comeback

– Jeg er sikker på, at alle sidder med en fornemmelse af, at hvis vi spiller sådan her, så får vi en masse point, og så kommer vi til at overleve, siger debutanten.

Thomsen har også selv et bud på, hvad der gik galt for sønderjyderne.

– Vi kommer til at stå for langt tilbage, og de får for meget initiativ. Kampen kommer til at forme sig som den gør, og så bliver vi mere forsvarende end det er tiltænkt. Men… Jeg er stolt af drengene, slutter Thomsen, som fortsat tror på sønderjysk overlevelse.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Frederiksen efter kort BIF-blackout: Vi er klar til Superligaen

SønderjyskE ligger nummer 11 efter aftenens kamp, mens AGF nu kun er et enkelt point fra Silkeborg og top seks.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P