Europæisk Fodbold

Skandale: Anderlecht-mesterskab undersøges for matchfixing

En stor skandale kan være under opsejling i Belgien - flere har klaget over, at Anderlechts 4-0 sejr mod Genk, der i sidste ende sikrede dem mesterskabet, var en 'fixet' kamp.

Vincent Kompany har ikke noget med sagen at gøre.
Vincent Kompany står i spidsen for Anderlecht nu, men spillede for Manchester City på tidspunktet for anklagerne. Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix.

Tilbage i 2013-2014 sæsonen blev Anderlecht mestre efter et dramatisk slutspil, men ifølge flere tidligere Standard Liege-ansatte var det ikke med rent mel i posen.

Det belgiske fodboldforbund har nu åbnet en undersøgelse af mesterskabet og har udpeget en efterforskningsleder, der kan komme til bunds i sagen.

Forbundet fortæller, at der ikke er en forældelsesfrist, og at de tager sagen meget seriøst, da det er kernen af sporten, der er under angreb.

Flere folk fra Standard Liege peger på, at Genk-spillere modtog dyre ure, som betaling for at give Anderlecht en 4-0 sejr, der i sidste ende sendte Anderlecht over Standard Liege i den samlede stilling.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Medie: Haaland har indgået forhåndsaftale med spansk topklub

Den tidligere Standard-ejer Roland Duchâlet har fremsat den påstand i mange år, men i en ny dokumentar har flere eks-spillere fulgt trop.

Jelle Van Damme og Paul-José Mpoku har begge indgivet en klage til forbundet, hvor de bakker op om Duchâlet.

Ophavsmændene til klagerne afviser, at de blot er dårlige tabere, men at de blot ønsker, at belgisk fodbold er gennemsigtig og fri for matchfixing.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P