Premier League

Officielt: Leicester forlænger med profil

Leicester City oplyser fredag, at man har forlænget kontrakten med en af klubbens vigtige spillere.

Portugisiske Ricardo Pereira forbliver i Leicester City i en rum tid endnu
Portugisiske Ricardo Pereira forbliver i Leicester City i en rum tid endnu. Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Leicester City tog torsdag aften et stort skridt videre i Conference League, da man på hjemmebane besejrede Randers FC med 4-1 hjemme på King Power Stadium.

Fredag har klubben så mere godt nyt til fansene, da man har offentliggjort en kontraktforlængelse med profilen, Ricardo Pereira.

Den portugisiske højreback har sat sin signatur på en kontrakt til 2026, som han til klubbens hjemmeside fortæller, at han sætter stor pris på.

– Jeg synes, at den her aftale falder helt naturligt. Jeg er glad for at være her, og jeg tror, at det er gengældt fra klubbens side. Det er en win-win-situation, siger han og fortsætter:

– At spille i Premier League for en klub som Leicester er noget, som var meget, meget fjernt for mig, da jeg var yngre. Nu er jeg her og nyder både fortiden og fremtiden.

28-årige Ricardo Pereira skiftede til Leicester City i sommeren 2018 fra FC Porto og har siden spillet 103 kampe i det engelske, hvor det er blevet til syv mål og 13 assists.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P