Officielt: FC Nordsjælland har solgt offensivprofil
Ibrahim Sadiq skifter den danske Superliga ud med Allsvenskan.
21-årige Ibrahim Sadiq er efter tre et halvt år i Farum fortid i FC Nordsjælland, som fredag har solgt spilleren til svenske BK Häcken.
Her skal offensivspilleren forsøge at forløse sit potentiale, som han viste glimt af i sin tid på Right to Dream Park.
– Jeg er meget glad for at have været skiftet til BK Häcken og har fået en rigtig god modtagelse fra hele organisationen. Häcken er en velkendt klub for mig, da jeg har været til Gothia Cup tre gange og vundet guld hver gang, siger Ibrahim Sadiq til klubbens hjemmeside og slutter.
– Jeg ved, at klubben har fulgt mig gennem årene, og jeg er glad for endelig at være her.
Dermed nåede Ibrahim Sadiq 63 kampe for FC Nordsjælland.
FC Nordsjælland tager hul på sin forårssæson på søndag, hvor man brager sammen med Brøndby IF hjemme på Right to Dream Park.