Engelsk medie: Rüdiger og Chelsea snakker ikke ny kontrakt
Antonio Rüdiger, der har kontraktudløb med Chelsea til sommer, er angiveligt ikke i forhandlinger om en ny kontrakt med den engelske Premier League-klub.
Chelseas tyske forsvarsspiller, Antonio Rüdiger, har kontraktudløb med den engelske klub denne sommer. Det har sat gang i flere rygter om, hvor tyskerens fremtid ligger henne.
Rüdiger fortalte fornyligt i et interview, at det ikke kun er ham, der skal tage en beslutning i forhold til en kontraktforlængelse, men at folk inde fra klubbens ledelse også har en beslutning at tage.
Oven på de kommentarer melder Sky Sports torsdag aften, at Rüdiger og Chelsea på nuværende tidspunkt slet ikke er i forhandlinger om en kontraktforlængelse.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Chelsea-stjerne ser mulighed for gylden sæson: Vi vil vinde flere titler!
Det er formentlig noget, som vækker glæde i flere af de europæiske storklubber, da Rüdiger tidligere har været sat i forbindelse med blandt andre Real Madrid og Paris Saint-Germain.
Antonio Rüdiger har siden skiftet til Chelsea i 2017 spillet 183 kampe for “The Blues.”