Comeback til Neymar: Stjerne måtte trøste Messi efter sejr mod Real Madrid
Paris Saint Germain tog tirsdag aften en smal 1-0 sejr mod Real Madrid, og Lionel Messi havde bagefter brug for at blive opmuntret.
Offensiven fra Paris Saint-Germain funklede mod Real Madrid, men bolden ville bare ikke ind. Thibaut Courtois stod fantastisk i målet, og PSG vandt ‘kun’ 1-0.
Den belgiske målmand reddede blandt andet et straffespark fra Lionel Messi. RMC Sport fortæller, at hjemmeholdets omklædningsrum ikke bød på fest og glæde efter kampen, dog var der, en som var mere nedtrykt end de andre.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
PSG-keeper: Mbappé er en alien
Med sit brændte straffespark og flere glippede chancer udbyggede Lionel Messi sin negative statistik mod Real Madrid. Den argentinske troldmand har ikke scoret i de seneste otte kampe mod Real Madrid, og derfor hang han med mulen i omklædningsrummet.
Det franske medie fortæller, at Neymar hurtigt var henne for at trøste sin gode ven.
Det stjernespækkede PSG-mandskab har nu tre kampe i det franske, før turen går til Santiago Bernabeu 9. marts.