Klopp melder ud om Henderson – et ordentligt slag
Liverpool FC skal onsdag aften møde Inter i den første af to 1/8-finaler i Champions League, og klubbens anfører ser ud til at blive klar til at indgå i kamptruppen.
I weekendens Premier League-kamp mod Burnley måtte Jordan Henderson modtage en længere behandling undervejs i kampen efter et slag på knæet.
I sejren på 1-0 på Turf Moor kom Henderson dog tilbage på banen, og Jürgen Klopp blev på tirsdagens pressemøde spurgt til den engelske landsholdsspillers tilstand forud for onsdagens kamp på San Siro.
– Hendo har det fint. Han fik et slag på knæet, og i dag var så andendagen med restitution. Så det var ikke den længste træningssession for ham, sagde Liverpool-managen til pressen tirsdag eftermiddag.
– Men derudover er der egentlig ingen problemer. Han kom tilbage i sidste uge, og slaget på knæet undervejs mod Burnley var bestemt ikke behageligt, der er et ordentligt sår, og man kan virkelig se det. Bortset fra det har han det fint, sagde Klopp på pressemødet før Liverpools Champions League opgør mod Inter.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Nu begynder Champions League igen: Dårligste slutfelt i adskillige år
Dermed regnes Liverpools 31-årige anfører som en del af kamptruppen, og du kan se opgøret mellem Inter og Liverpool onsdag aften klokken 21.00.
Få altid overblikket i TV-guiden her.