3F Superligaen

FC Midtjyllands talenter slap for de værste tophold – møder Benfica i Youth League

FC Midtjylland var mandag i bowlen, da UEFA trak lod forud for 1/8-finalerne til Youth League. Og der venter en svær modstander, selvom midtjyderne slap for de allerstørste klubber.

Oscar Fraulo skifter til Mönchengladbah
Foto: fcm.dk / fotograf: Daniel Stentz

FC Midtjylland slog Club Brugge ud i UEFA Youth League play offs i sidste uge, og mandag var de så at finde i bowlen, da der blev trukket lod af UEFA til 1/8-finalerne.

Og nu venter der hård modstand, eftersom FC Midtjylland skal spille mod SL Benfica. Midtjylland spiller på hjemmebanen i Herning.

Hvis FC Midtjylland vinder over Benfica, skal de i kvartfinalen møde vinderen af kampen mellem Dynamo Kyiv eller Sporting Club de Portugal.

FCM har kvalificeret sig til 1/8-finalerne via ‘Domestic Champions Path’, som UEFA kalder det, ved at besejre Rosenborg, Trabzonspor og senest Club Brugge, der var blandt de otte toere fra Yout League-gruppespillet.

Nu gælder det så 1/8-finalerne, hvor playoff-vinderne møder gruppeetterne fra efterårets Youth League. Her kan du se hele listen af hold, FC Midtjylland kunne have mødt, og som de kan se frem til at spille imod, hvis altså de kan slå SL Benfica ud af turneringen.

  • Benfica
  • Juventus
  • Liverpool
  • Manchester United
  • Paris Saint-Germain
  • Real Madrid
  • Salzburg
  • Sporting CP

Kampen i Youth League skal afgøres over én kamp, og spilles enten 1. eller 2. marts.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P